Det gør balletfitness for din krop

Balletfitness er en virkelig skøn og alsidig måde at motionere på. Og man behøver på ingen måde at have kendskab til ballet for at være med.

Det er sådan en dejlig følelse, man har i kroppen, efter man har trænet. Man er træt i musklerne, og man er samtidig helt afspændt og afslappet. Det er, som om alle kroppens dele har fundet ind til deres rette plads.

Man er dejligt afslappet efter at have trænet balletFitness.
Man er dejligt afslappet efter at have trænet BalletFitness.

Styrkende træning – et løft til sundheden

Den balletfitness, vi står for, fokuserer på nænsom træning, som bygger kroppen op, styrker muskler, smører leddene og giver øget smidighed. Samtidig er øvelserne til at gå til for alle lige fra første gang, man prøver dem. Derved adskiller vores TRINprogrammer sig betydeligt fra andre barre-programmer: Her er øvelserne ofte halsbrækkende svære, ude af balance og ensidigt hårde og oppumpende, hvilket øger risikoen for, at man får skader. Det ønsker vi ikke for nogen. Derfor har vi tilpasset øvelserne, så alle kan være med, men de bygger stadig på alle de kropsprincipper ved klassisk ballet, som giver balletdansere deres fuldendte kontrol over kroppen og dens bevægelser.


“Jeg har læst nok – lad mig komme i gang med at træne balletfitness


Sådan foregår barretræning efter BalletFitness®-systemet

Vores barretræning bygger på det, man i ballettens verden kender som stangskole. I Den kgl. Ballet (og i andre balletkorps verden over) fungerer stangskolen både som daglig opvarmning og som grundtræning af kroppens dele og deres bevægelsesmuligheder. Det er en metode, som igennem mere end 400 år har vist sit værd som den bedste vej til at skabe en smuk, stærk og stabil krop i balance.

En stangskole foregår altid ved en barre, og det gør vores barretræning også. Barren gør det nemmere at holde balancen, så man kan lægge alt sit fokus på at udføre øvelserne korrekt. Ved barren opbygger man de muskler, der er nødvendige for at opnå en god balance. Efterhånden, som musklerne, der stabiliserer kroppen, er blevet stærke, kan man slippe barren og holde balancen ene og alene med egen indre styrke – også på ét ben eller på tæer.

Det fulde barretræningsprogram efter BalletFitness®-systemet varer cirka 60 minutter, inkl. ca. ti minutter med strækøvelser til sidst, som giver barretimen en behagelig afrunding. Trinprogrammet er systematisk opbygget med 20 øvelser fordelt på 3 moduler. Det sikrer, at man undervejs styrker og smidiggør fødder, ankler, knæ, hofter, ryg og skuldre.

Træn programmet igennem 3-5 gange om ugen og du vil hurtigt mærke de mange fordele:

  • Stærke, lige, sunde knæled, fodled og tåled med god mobilitet og kontrol
  • Stærk ryg, god mobilitet i hofteleddet og sunde skuldre med god holdning og bæring
  • God kondition, velfungerende muskler, stærke knogler og smidige led

De afsluttende strækøvelser til sidst i programmet smører, styrker og smidiggør hofteled, baglår og ryggens lange muskler.

Barren har mange funktioner – læs på intelligentfitness.dk hvorfor du skal lave din grundtræning ved barren.

Sådan virker det på kroppen

Vore kroppe har mange muskler, sener, knogler og led, som har hver deres berettigelse. Når man træner balletfitness, stræber man hen imod at give plads til kroppens dele, så de hver især kan komme til deres ret. I det moderne menneskes liv sker der tit det modsatte: Enkelte muskelgrupper eller dele af kroppen bliver så dominerende, at det hæmmer andre kropsfunktioner. BalletFitness har til formål at frigøre muskler, led og sener og bringe kroppens dele i indbyrdes harmoni.


Supergod og skøn træning til dejligt beroligende musik.

Annette Gaarsdal, 51 år

Man træner de indre muskler

Det helt centrale i BalletFitness er, at man træner bugmuskulaturen særdeles intensivt. Det er en træning, mange vil genkende som coretræning, men i balletfitness foregår core-træningen ved, at man i alle øvelser bruger core-musklerne som nødvendigt fundament for at udføre øvelser korrekt. Der er ikke et særskilt fokus på at træne core-musklerne. Man aktiverer dem bare hele tiden, og det skal man selvfølgelig lære at blive bevidst om.

Med core-træningen frigør man rygsøjlen, så den kan bevæge sig dynamisk, og man får med tiden sat over- og underkrop sammen på den mest hensigtsmæssige måde, hvor overkroppen er i lige linje over underkroppen.

Balletfitness kan man dyrke på mange måder. Her foregår det på en badebro ved Sorø Sø.
BalletFitness kan man dyrke på mange måder. Her foregår det på en badebro ved Sorø Sø.

En lang række gevinster

Den systematiske træning af led, muskler og kropsdele bringer en lang række gevinster med sig. Man får bedre:

  • Kropsbevidsthed (grundlag for at mærke og føle ejerskab over sit bevægeapparat)
  • ROM (Range Of Movement, dvs. bevægelighed i leddene, som er kroppens egen medicin mod gigt, og som gør vores krop funktionsdygtig, så længe vi lever)
  • Balance og stabilitet (en stærk og funktionsdygtig krop uanset alder)
  • Muskulær balance (dvs. toning, som modvirker overbelastning af enkelte muskler. Det gør vores krop langtidsholdbar at alle muskler er aktive og hjælper til.)
  • Dynamisk styrke i vores rygsøjle (gør det muligt at ændre sammenfald og dårlig holdning til en god og sund holdning)
  • Grounding (god jordkontakt gennem fødderne, så vi får afskub og bruger tyngdekraften aktivt til at presse os væk fra sammenfald og hen imod forlængelse af kroppen i stedet)
  • Koordination (samarbejde mellem vores kropsdele via muskelkæder, så helheden styrkes og funktionelle bevægelseskompetencer forbedres).
BalletFitness er fantastisk grundtræning for voksne motionister – læs mere på intelligentfitness.dk om grundtræning efter balletmetoden.

En multivitaminpille

BalletFitness grundtræning er godt på så utroligt mange planer. Som motionsform er BalletFitness i familie med sådan noget som yoga, pilates, Qi Gong, tai chi eller Alexanderteknik, som i mange henseender gør godt for kroppen på samme måde. Det, der især adskiller BalletFitness fra disse eksempler er, at du også får pulsen op og faktisk laver intervaltræning, når du laver BalletFitness. BalletFitness er ligesom en multivitaminpille. Hvis du dyrker BalletFitness, så behøver du ikke dyrke andre former for motion. Mange vælger dog at bruge BalletFitness som sund og allround grundtræning som en god basis for at bevæge sig på anden vis – akkurat som balletdansere, som går ud på gulvet og danser ballet, når de er færdige med grundtræningen ved barren/stangskolen.