Alt om BalletFitness®-systemet

Sund og alsidig træning

• langsomme bevægelser (SLOW/som fx tai chi)

• hurtige bevægelser (QUICK/som fx aerobic)

• stræk/åndedræt (som fx yoga)

• ledmobilitet/smidighed (passive/aktive/dynamiske/ballistiske stræk)

• stabilitet/styrke (som fx pilates)

• knoglestyrkende kredsløbstræning (som fx high impact fitnesstræning)

• balance- og holdningstræning (som fx low impact ballettræning)

• koordination og kropsbevidsthed (body/mind hjernetræning)

TRINprogram (barre)

TEKNIK

Balanceret kropsholdning (core & grounding)

Forlængende muskeltræning (funktionel neurologi)

Stabiliserende styrketræning (balance)

MOTIVERENDE FAKTORER

Inspirerende musik

Fornyelse og variation

En hjælpetræner er en vigtig del af BalletFitness®-systemet, fordi voksne begyndere i ballet har brug for hjælp til at huske BalletFitness-trinene, som indeholder en del koreografi – selv om de i forhold til “rigtig” ballettræning kan virke meget simple.

Lad os sætte koreografi lidt i perspektiv: Prøv at tænke på fx at løbe, cykle eller ro. Det er meget brugte motionsformer og nok de simpleste koreografier, der findes: De samme bevægelser gentages igen og igen uden nogen variation overhovedet. Mange fitnessøvelser er på dette meget simple, koreografiske niveau (fx maveøvelser, armbøjninger, sjippe). I den anden ende af skalaen finder vi den klassiske ballet: Ethvert trin i ballet består af mange forskellige bevægelser af arme, ben og krop samtidig, i flere retninger og på flere niveauer, som skal udføres på ganske bestemte tællinger i musikken og som samtidig træner core, holdning, styrke, smidighed, kondition osv. ligesom fitnessøvelser. Selv de enkleste trinsammensætninger i ballet vil virke som meget kompliceret koreografi, hvis man er vant til at motionere ved at løbe, cykle eller ro – blot som eksempler. (Til gengæld er det virkelig sundt for hjernen at skulle huske forskellige koreografier). BalletFitness befinder sig midt imellem de to yderpunkter, dvs. der er noget koreografi, men alligevel mange gentagelser.

Hjælpetrænerens funktion er at stå forrest og udføre øvelserne, så deltagerne bedre kan følge bevægelserne (“follow-along”-metoden). Hjælpetrænere står med ryggen til – evt. med et spejl foran. Det er nemmere at kopiere trin og bevægelse på denne måde, end hvis hjælpetræneren står med front imod deltagerne, så det hele bliver spejlvendt/omvendt.

På et BalletFitness-hold vil man enten opleve en “levende” hjælpetræner eller en virtuel, som projiceres op på væggen/en stor skærm.

Hvorfor en grundtræningsbarre?

I den klassiske ballettræning fungerer barren egentlig som en erstatning for dansepartneren, hvorfor den også medvirker til at udvikle og forbedre den rumlige fornemmelse: Barren afgrænser det personlige rum samt gør deltagerne bevidste om kroppens retninger og linjer i rummet – både vertikalt og horisontalt.

Isolerende træning

Barren er særligt velegnet til den isolerende led- og muskeltræning (cf. funktionel neurologi), fordi deltagerne kan fokusere isoleret på den enkelte kropsdel uden at skulle holde balancen samtidig.

Turnering fra hoften

Barren støtter i arbejdet med at holde kroppens linjer, mens benene roteres udad helt oppe fra hofteleddet og ned til fødderne. Det opbygger muskelstyrke i den skrå benmuskulatur. Den spiralagtige opspænding i benene skal holdes helt nede fra indersiden af fødderne, forbi ankel og knæ og op til hofteleddet. Dette er en fantastisk effektiv måde at opbygge stabilitet, balance og koordination i benmuskulaturen på.

Bækkenvip skaber sammenhæng mellem hofteled og lænderyg

Når bækkenet vippes let ind under kroppen og maven gøres flad, forlænges og aflastes lænderyggen og forsiden gøres kortere. Det er effektiv og funktionel træning af korsetmuskulaturen, som består af den dybe bugmuskulatur på forsiden af kroppen samt ryggens/sidernes muskulatur i koordineret samarbejde. Bækkenvip løsgør samtidig lænderyggen og forbedrer ryggens smidighed, som er første skridt i retning mod at få en stærk og smidig ryg. Når man træner ved barren får man ro til at fokusere på sit bækkenvip og sin kropsholdning i alle øvelser.

Smidighedstræning

Barren er uundværlig i den opretstående smidighedstræning, hvor man træner:

• dynamisk smidighed og styrke (aktive, ballistiske stræk)
• statisk smidighed og styrke (stræk med forspænding, cf. PNF-stræk)

Balletfitness-systemets grundtræningsbarre har 2 tværstænger til smidighedstræningen, hvoraf den nederste kan flyttes op/ned i forhold til den enkelte deltagers smidighedsniveau/ROM (Range Of Movement) i hofteleddet.

En barre eller en stol?

Man kan starte med en højrygget stol i albuehøjde, men hvis man vil have fuldt udbytte af sin barretræning, skal man have en grundtræningsbarre, som er solid og mobil og placeres midt i rummet. Efter brug stilles den let væk igen.